Mange virksomheder kæmper en kamp om liv og død som følge af coronakrisen. Indtægterne falder, og der er stadig udgifter til fx løn, leverandører og husleje. Mange steder har det presset likviditeten helt i bund.
Det bliver blot endnu hårdere for likviditeten, når virksomheder leverer til andre virksomheder og skal vente med at få deres betaling. Ved at understøtte straksbetaling med garanti fra EKF kan du hjælpe dine kunder med at straksbetale deres fakturer, så både dine kunders leverandører og dine kunder får forbedret deres likviditet.
En straksbetalingsfacilitet fra dig giver din kunde mulighed for at betale sine underleverandørers fakturaer med det samme, samtidig med at din kunde forbedrer sin egen likviditet. Det fungerer sådan, at din kunde får stillet en kredit til rådighed af dig. Din kunde kan trække på kreditten, i takt med at han betaler sine leverandører. Jo hurtigere din kunde betaler sine leverandører, jo længere betalingsfrist får han i den anden ende. Din kundes leverandører kan sende fakturaerne enten via banken eller via en digital handelsplatform som Tradeshift.
Straksbetalingsfaciliteten er garanteret af EKF Danmarks Eksportkredit og sikrer, at både din kunde og hans underleverandører får forbedret deres likviditet i en svær tid.
Vores team sidder klar til at ringe op og få en snak om mulighederne. Før du skriver dig op, så tjek gerne, at din kunde lever op til følgende krav: